Fokus på ergonomi på hjemmekontoret er vigtigt for at undgå nedslidning. Medarbejdere og arbejdsgivere bør sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Skal vi hjælpe?

Ergonomi på hjemmekontoret

Hvorfor interessere sig for ergonomi på hjemmekontoret?

Kontorarbejdspladserne er under større omorganisering. Siden marts 2020, skal mere arbejde foregå hjemmefra, men på længere sigt er hjemmearbejdspladserne nu kommet for at blive.

Det sætter krav til både arbejdsgiver og medarbejderne om fortsat at have fokus på et relevant fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Fokus på god ergonomi på hjemmekontoret er et afgørende parameter for at medarbejderne undgår slid og belastninger på kroppen. Det er derfor vigtigt, at indretningen af hjemmearbejdspladsen er opsat korrekt, så du opnår et ergonomisk hjemmekontor.

Det vigtigste ved ergonomi på hjemmekontoret er at huske på, at der ikke er én arbejdsstilling, der er god, eller ét arbejdsområde der er godt. Det rigtige udstyr er i sig selv ikke nok til at beskytte dig mod smerter. Vi har selv en opgave med at beskytte kroppen, bl.a. ved sætte ekstra fokus på variation, bevægelse og træning. Med fokus på de parametre, er det muligt at minimere nedslidning og skader og opnå en bedre ergonomi på hjemmearbejdspladsen.

Variation og ergonomi på hjemmekontoret

  • Varier arbejdsstillingen ved at skifte mellem stole og borde du sidder ved. Det kunne også være at sidde på en bold i løbet af dagen.

  • Skab rutiner, planlæg din arbejdsdag så du husker at varierer henover dagen.

  • Hold ofte, men korte aktive pauser.

  • Støtte i lænden er nødvendig for at du kan blive ved med at rette ryggen op. Ekstra støtte kunne komme fra et håndklæde/ tæppe du ruller sammen. En mere permanent løsning kunne være en lændepude som sættes fast om stoleryggen med en rem.

  • Bord. Hvis du ikke kan ændre bordets højde, må du fysisk flytte dig mellem flere områder. F.eks. spisebordet, en høj kommode, el. bruge strygebrættet der kan justeres i højden.

  • Belysning på dit arbejdsområde med computeren er også med til at skabe bedre ergonomi på hjemmekontoret. Godt lys minimerer træthed og muskelspændinger i hovedet samt i din nakke/skulder muskler.

  • Prioriter en daglig gåtur samt simple øvelser til at mindske muskelspændinger.

Bliv inspireret til at lave flere øvelser og bevægelse på arbejdspladsen eller hjemmekontoret.

Få ergonomien med til hjemmekontoret fra starten af…

Måske I allerede har arbejdet hjemmefra i længere tid. I kan være blevet hjemsendt fornyligt, eller I som arbejdsplads er ved at planlægge at have flere ergonomiske hjemmekontorer i fremtiden. Uanset, er det vigtig at have fokus på ergonomi på hjemmekontoret fra starten af. Den professionelle indsats skal ind før, medarbejderne får tillagt sig uhensigtsmæssige vaner der kan ende med sygefravær. Benyt jer af muligheden for sparring om fra Evivo’s ergoterapeuter på dette nye område og generelt om ergonomi.

Evivo tilbyder

Professionel rådgivning i planlæggelsen af ergonomiske hjemmekontorer

  • Hvilke ergonomiske produkter er det værd at prioritere medarbejderne skal anvende. Alt sammen indenfor en fornuftig økonomisk ramme for jer som arbejdsplads.

  • Hvordan sikres et relevant fysisk/ psykisk arbejdsmiljø på hjemmekontorene, herunder implementering af bevægelse og gode arbejdsvaner.

Online ergonomisk rådgivning

  • Vi tager udgangspunkt i, hvilken opsætning medarbejderen har på sit nuværende hjemmekontor.

  • Vi rådgiver den enkelte om relevant hjemmekontor ergonomi, med fokus på variationer og relevante arbejdsstillinger.

  • Fokus i rådgivningen kan være forebyggende, men det kan også tilbydes til de medarbejdere, der har pådraget sig en skade/skavank.

Du kan læse mere om vores online ergonomiske rådgivning her.


Få yderligere inspiration til variationer og ergonomi på hjemmekontoret

  • Bolden er nem at anvende, til at mindske myoser og spændte muskler i nakke og skuldre.

    Du kan købe den her.

  • Hold kroppen i gang på hjemmekontoret med disse Syv små øvelser

  • Elastikken er relevant for mindsk smerte i nakke, skuldre og arme.

    Du finder 4 øvelser med elastik på plakat her

  • Med planken træner du de store, tværgående mave- og rygmuskler, men også ben, arme og skuldre.

    Se en instruktionsvideo er “Prøv Planken

  • Stadig flere arbejdsprocesser digitaliseres. Mobile og bærbare enheder udvisker grænsen mellem kontoret og omverdenen. Arbejdet organiseres på nye måder. Og stadig flere jobfunktioner løses ved skærmen. Bliv bl.a. inspireret fra løsninger fra Danske bank og Københavns professionshøjskole.

    Her finder du Fem anbefalinger om god ergonomi ved skærmarbejdspladsen

REFERENCER

Marie Merrild, Ejer af Evivo

Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om vores priser og services. Du kan enten skrive til os på marie@evivo.dk eller ringe på 25 36 72 21.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud